Samarbejde med Institut for Integration

Privatøkonomisk integration i Danmark

Fokus på privatøkonomi er vigtigt i forbindelse med integrationen af etniske minoriteter. For PØR – Privatøkonomisk Rådgivning og Foredrag er det vigtig, at personer med anden etnisk baggrund integreres bedst muligt i det danske samfund. Dette betyder, at deres hverdag kan blive mere velfungerende, og de kan nemmere bidrage til det danske samfund. Derfor har PØR indgået et samarbejde med Esma Birdi og Institut for Integration, og vi vil i fællesskab arbejde for en bedre integration i Danmark.  

I et parforhold er det vigtigt, at begge parter tager ansvar og involverer sig i de privatøkonomiske beslutninger. På denne måde opbygges en sund privatøkonomi, som bliver et fælles projekt med fuld åbenhed og god struktur.

Privatøkonomi som et fælles projekt, kan være en stor udfordring for etniske minoriteter med traditionelle kønsroller, hvor manden ofte styrer privatøkonomien og kvinden styrer husholdningen. Det fortæller Esma Birdi nærmere om her:

Esma Birdi’s indlæg om integration og privatøkonomi:

”Hvorfor er forståelse for den økonomiske kultur i Danmark en vigtig del af en succesfuld integration?

Der er stor forskel på hvordan økonomi forstås og forvaltes forskellige steder i verden. Mange der kommer fra en kultur med en anden privatøkonomisk opfattelse, kan have svært ved at tilegne sig en anden måde at forstå og arbejde med privatøkonomi.

Flere steder i mandsdominerede samfund, er økonomi oftest mandens domæne, og kvinden har ofte ingen indsigt i familiens økonomi og råderum. Denne forståelse af økonomi kan være funderet i både kultur, religion og familiestrukturer, og gør kvinderne afhængige af deres mænd. Dette er med til at skabe ulighed mellem mænd og kvinder både i hjemmet og på arbejdsmarkedet, og bibeholdes disse kønsroller, kan det gå i arv til næste generation.

En større viden om den privatøkonomiske kultur i Danmark, der er baseret på lige muligheder, ligestilling og gennemsigtighed, vil føre til at kvinder får indsigt i privatøkonomi. Økonomisk uafhængighed og større selvstændighed vil føre til, at kvinderne bliver motiveret til at tage ansvar for deres eget liv, får flere handlemuligheder og kan blive en del af det danske arbejdsmarked.

Esma Birdi samarbejder med PØR
Esma Birdi
Direktør
Institut for Integration

 Dette er en vital del af en succesfuld integrationen, og er med til at modvirke isolation og ulighed.

Institut for Integration har derfor indgået et samarbejde med Erik Fraas og PØR – Privatøkonomisk Rådgivning og Foredrag for sammen at kunne tilbyde kurser og workshops med fokus på privatøkonomi i Danmark”.

Om Esma Birdi og Institut for Integration

 

Esma Birdi er drivkraften bag Institut for Integration, som hun startede i 1990. Esma Birdi arbejder med kulturforståelse og kommunikation mellem mennesker, der har en anden referenceramme end dansk. Esma Birdi udviser et stort engagement og socialt ansvar i at hjælpe mennesker med en anden kulturel baggrund til at klare sig bedst muligt i det danske samfund.

I Esma Birdi’s arbejde med at forbedre integrationen indgår undervisning, coaching og udgivelse af bøger. Hun samarbejder med institutioner, skoler og kommunale virksomheder med at udarbejde helhedsorienteret handlingsplaner, hvor den kulturelle mangfoldighed gøres til en styrke og ressource for samfundet.


Få professionel rådgivning og sparring hos PØR


Rabat til nye kunder – Ved første møde får du to timers rådgivning / sparring for én times pris.